Onsdag 18. april kl. 18
Fakiren fra Bilbao

En halvt fordærvet fakir, et mølædt elghoved, en svigefuld julemand, en slesk bedemand, et par forbrydere og en kleptoman, er bare nogle af ingredienserne i den hæsblæsende, morsomme, uhyggeligt hyggelige forestilling.
Tvillingerne Kamma og Tom flytter med deres mor til en lille by. Gennem den lokale ejendomsmægler bliver familien tilbudt at købe et gammelt, faldefærdigt hus billigt. Huset har stået tomt i årevis, og ligger øde i byens udkant lige op til den dystre kirkegård. Et rigtigt spøgelseshus og et vaskeægte håndværkertilbud.
Da tvillingerne får færten af, at en berømt diamant måske ligger gemt i kælderen går den vilde skattejagt gennem det store, gamle hus.
Men i stedet for at finde ædelstenen finder de … en kuglepen. Den viser sig dog at indeholde en vaskeægte fakir, der godt nok er sulten efter at ha’ ligget i kuglepenne i 10 år.
Børnene får fakiren ud, og så ruller løjerne...
Bjarne Reuter skrev ’Fakiren fra Bilbao’ i 1997, og i 2004 blev bogen filmatiseret med stor succes. Som i filmen spiller Ole Thestrup igen bedemanden, Hr. Mooney.
Gyserkomedie for hele familien. Fra 6 år.
Medvirkende: Ole Thestrup, Joachim Knop, Sofie Stougaard, Jens Frederik Sætter-Lassen, Line Bie Rosenstjerne, Søren Hauch-Fausbøll, Max Hansen - I alt 8 medvirkende.
Instruktion: Jan Hertz. Foto: Gudmund Thai
VI HAR VALGT DENNE FORESTILLING FORDI
Bjarne Reuter har en dejlig fantasi – der henrykker både børn og voksne
Det er årets bedste familieforestilling – fra 6 år
Entre: Fra 65,- til 175,-
Se pladser/køb billet
Til forsiden
|