okflogo
 
 

 

BREAKING NEWS


Jørgen Andersen hasteindkaldt som indslag i Peter Larsen Show 2012

Kultursociolog Jørgen Andersen fra Kultursociologisk Institut ved Københavns Universitet har tidligere talt om den i pressen og  befolkningen såkaldte Tamilsag. Nu står han på spring med et komprimeret indlæg i det kommende Peter Larsen Show 2012, hvor han vil lave en populærvidenskabelig gennemgang af tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens lækagesag.

Igen er der tilsyneladende ministre og embedsmænd, der har kastet sig ud i ekskrementære handlinger - oversat til nudansk: De har lavet noget værre lort! Alle ingredienser til en klassisk magtmisbrugsskandale er til stede: Fortielser, fortalelser, fortrolighedslækager, embedsmands-misbrug, udenomssnak, løgn, manipulationer og håndvask.

Som et tikkende æggeur står Jørgen Andersen vagt i kulissen. Han har hummerøjnene stift rettet mod substansen og dét, der står mellem linjerne. Han vil med alle til rådighed stående midler indføre publikum i Traktor Troels og hans spindelsvævsdoktor Peter Arnfeldts svindel, humbug og drengestreger.

Torsdag 23. februar kl. 19.30 - Peter Larsen - Aktuelle satiriske spredehagl i 2 akter

Se pladser/køb billet

Til forsiden